Hej! Jeg er Esben på 55, som selv er ved at flytte ind i lejligheden - med min deledatter Alina på 13 år. Jeg søger derfor en roomie af hunkøn, gerne over længere tid. (Udlejningsperiode er ubegrænset for så vidt som jeg ikke fraflytter lejligheden og sålænge kontrakt ikke misligeholdes.) Jeg kan tilbyde et regulært værelse i nyistandsat lejlighed og noget ekstra garderobe/opbevaringsplads på bagtrappen (ca 2 kubikmeter). Der er god plads til dine ting i køkkenet og i køleskabet, men der er ikke nogen køkkenting, du selv behøver at have, da jeg stiller det jeg har til rådighed. Køkken og stue er i ét, så hvor meget og hvordan du bruger den, afhænger nok af hvordan vores samboskab falder ud. Men du kan selvfølgelig lave mad i køkkenet og spise i stuen - og måske sidde der med venner, når jeg ikke lige er der. Planen er at der er plads til at lave yoga, danse o.lign. i stuen, som er kæmpestor. Du har dine egne hylder i det store badeværelse. Bad og køkken og hvad du ellers bruger, hjælper du til at holde rent og rydeligt. I første omgang foregår vask i foreningens vaskeri, som er billigt. På sigt kan det være jeg får erhvervet både vaskemaskine og opvaskemaskine. Der er 500 Mbit internetforbindelse der bliver endnu hurtigere ved årsskiftet. Til dit værelse kan udlånes et lille skrivebord og du skal bruge underlag (som jeg har) hvis du anvender kontorstol. Du kan sikkert godt låne en madras, hvis du har overnattende gæster. I øvrigt er dit værelse selvfølgelig dit og ikke et sted jeg sætter min fod. Du har selvfølgelig dit eget liv og er måske ved at starte studier i byen, men har lyst til et samboskab med forskellige "overlap”.- at sludre med hinanden i hverdagen. Jeg er veganer (men min datter spiser lidt kød) - måske er du selv veganer eller vegetar; et overlap kunne være at dele nogle grøntsager. I hvert fald er du ikke typen der skal stege en steg og koge en skinke Jeg er vant til at leve sammen med andre og tilpasse mig. Jeg er nem at snakke med om grænser, behov osv. Så det er nemmest for mig, hvis du kan udtrykke hvem du er og hvor du er… Jeg er som person optaget af selvudvikling og meditation, dans og fysisk træning. Underholder mig med musik i meget forskellige og under tiden krævende afarter og film af alle slags. Og er i øvrigt en sprognørd. Min datter er hjemme hver anden uge og elsker også musik og film, ikke mindst anime. Hun tegner og spiller musik - og er nem at omgås. Da jeg som sagt selv er ved at flytte ind, er der lidt rodet rundt omkring den første tid, men du har jo så dit eget space. Jeg har gennemgået mange ændringer i mit daglige liv den seneste tid og arbejder på at skabe en base med fred, varme, humor og tryghed. Lad os chatte sammen og finde ud af om der er grundlag for at du kommer og møder mig og ser lejligheden. Og faktisk er min datter også hjemme lige pt.
Se mere på findroommate