Hej nye roommate! Jeg er en mand på 34 år som har et ledigt værelse til leje i min hyggelige lejlighed beliggende på det ydre Østerbro. Hvis du eller nogen, du kender, leder efter et behageligt og velbeliggende sted at bo, så er dette måske noget for dig! Jeg søger lejer på omkring 24-35 år, som har en rolig hverdag, da jeg er i en situation, hvor jeg selv er hjemme hver dag. Man må gerne larme lidt og have gæster, selvfølgelig. Jeg har selv en brætspilklub der mødes engang imellem. Jeg ser gerne at du er ansvarlig og færdes i lejligheden som var den din egen. Du må også meget gerne have prøvet at bo ude og være indstillet på at deltage på lige fod med mig i rengøringen af fællesområderne, så det er hyggeligt for os begge. Beliggenhed: Svanemøllestranden er 5 min. væk på cykel. Der er ca. 3 min gågang til Svanemøllen st., hvor der er S-tog og der også kører busser mod indre by mm. 5 min. til den nærmeste Netto, men der er også andre muligheder som fx Rema 1000 eller Coop. Vil du træne, så ligger der en SATS i nærheden og det er ikke langt til en tur i Kildevælds- eller Fælledparken. Værelset: Det er et lyst værelse på ca. 10 kvm, uden møbler, med vinduer der går ud til en altan over en hyggelig baggård, hvor der kan grilles. I værelset er der et indbygget skab ca. 120 cm bredt og 60 cm dybt. Derudover er der en cykelkælder, samt vaskekælder med app. Husleje: Prisen for værelset er 5.000 kr. inklusiv vand, varme, el og internet. Depositum udgør et beløb tilsvarende til 2 måneders husleje, og derudover betaling for den første måneds husleje. Så i alt 15.000 kr. Rygning og kæledyr er ikke tilladt. Tilgængelighed: Værelset er tilgængeligt fra 1/9 med mulighed for indflytning tidligst d. 1/8. Lejeperioden er 1 år med mulighed for forlængelse. Kontakt: Lyder det som noget for dig, så send et kort skriv om dig selv, dine interesser, hverdag og hvilket hjem du leder efter samt spørgsmål på min mail:. Så vender jeg tilbage snarest muligt og tænker du kan se lejligheden over en kop kaffe. Jeg glæder mig til at høre fra dig! ?? (billederne er fra seneste lejer. Værelset er umøbleret)
Se mere på findroommate